tirsdag den 10. september 2013

Hvorfor jeg har valgt medier, kreativitet og digital kultur som linjefag

Jeg er 22 år og pædagogstuderende på UCC pædagoguddannelsen ved Sydhavn. Det var oplagt for mig at vælge uddannelsen ved Sydhavn, da de tilbød et rigtig spændende linjefag: medier, kreativitet og digital kultur (MKD).

Det har været interessant at tænke tilbage på, hvordan mediekulturen har ændret sig - også i forhold til min egen barndom. Mit første medie jeg rigtigt begyndte at lege kreativt med var en båndoptager, det var fascinerende at man kunne optage på sine gamle bånd, ved blot at sætte tape på det sted, der gør at den er "optagerklar". Meget af tiden gik med at fortælle historier, lave radioindslag med kammeraterne, reklamer og ikke mindst har det været tankevækkende at høre, at der rent faktisk blev talt om krig og terror. Alt i alt har båndoptageren været mit bedste legetøj. Da jeg så blev lidt ældre legede jeg med et filmkamera og filmede ofte rejser, begivenheder og meget mere, dernæst at undersøge redigeringsmulighederne for disse film.
I dag har jeg min primære interesse i fotografering og for nylig også det at lave stop-motion med ipad - som jeg selvfølgelig vil udforske lidt nærmere...

I forhold til den pædagogiske praksis, trods min mindre erfaring, ville det være interessant at følge børnenes udvikling og kompetencer inde for medieområdet - hvad de kan skabe, hvilken historie kan de fortælle, og kan det sige noget om hvor de står i livet lige nu? Jeg vil hjælpe dem til hvordan materialerne kan bruges. Kreativitet kommer af, at de selv får lov til at skabe noget, men det kræver også, at de får vejledning i det og ved hvad de forskellige medier kan.

Det var lidt kort om min interesse for faget, der kommer sikkert mere...